Information Technology (IT) Security Architect

  • Mid-level, Full-time staff position
  • Posted on 15 July 2025
  • Save for later

Job Description

Ansøgningsfrist: 18-08-2025

Tiltrædelsesdato: Start hurtigst muligt

Arbejdstid: 37 timer/uge

Stillingstype: Specialist

Arbejdssted: Danmark

Udenrigsministeriets (UM) IT-kontor spiller en helt central rolle for UM’s forretning, der er afhængig af stabil og sikker IT-drift med udgangspunkt i forretningens og brugernes behov. Det omfatter understøttelse af kolleger, der arbejder 24/7 globalt og ofte er på farten, hvilket kræver fleksibilitet og kreativitet i forhold til gode IT-løsninger. Samtidig er UM ved at overføre sin grundlæggende IT-infrastruktur til Statens IT, hvilket betyder, at kontoret befinder sig i en spændende og krævende forandringsproces.

Med henblik på at sikre og udvikle et fortsat højt IT-sikkerhedsniveau søger Udenrigsministeriet en teknisk funderet IT-sikkerhedsarkitekt til at indgå i ministeriets arbejde med IT-sikkerhed. Organisatorisk er stillingen forankret hos IT-kontorets cyber- og informationssikkerhedsenhed (DCIS) der også omfatter Udenrigsministeriets Security Operations Centre (SOC).

Arbejdet indebærer et tæt samarbejde med kolleger i IT-kontorets øvrige teams bl.a. drifts- og infrastrukturteamet og teamet for digitalisering og governance, men også med kolleger i andre kontorer herunder informationssikkerhedsteamet og databeskyttelsesteamet samt fagkontorer med ansvar for IT-systemer. Dertil kommer et tæt samarbejde med Statens IT, der driver Udenrigsministeriets grundlæggende IT-infrastruktur, og andre IT-leverandører på applikationsniveau.

Du vil bl.a. få ansvar for at

  • Bidrage til at forme rammerne for Udenrigsministeriets IT-sikkerhed i tæt samarbejde med vores netværksarkitekt og entreprisearkitekt og sikre, at rammer og ændringer implementeres,
  • Sikkerhedsarkitekturmæssig sparring ved udvikling af nye og modernisering af eksisterende IT-løsninger, herunder i form af IT-sikkerhedsmæssige bidrag til risikovurderinger af både IT-infrastruktur og applikationslaget i tæt samarbejde med Udenrigsministeriets informationssikkerhedsteam og databeskyttelsesteam,
  • Indarbejde sikkerhedskoncepter i konkrete løsningsdesign (security by design) med udgangspunkt i Udenrigsministeriets teknologiske referencemodel og non-funktionelle minimumskrav (der bl.a. omfatter de statslige tekniske minimumskrav),
  • Sparre med teknikere og systemforvaltere om implementering,
    Beskrive hvordan findings fra ITs SOC kan omsættes til konkrete tekniske foranstaltninger,
  • Holde dig løbende opdateret omkring IT-sikkerhed, herunder krav på det statslige område, og sætte den viden i spil i hele IT-organisationen,
  • Udarbejde ledelsesoplæg om IT-sikkerhed.

Vi forventer at du tager ansvar, er en holdspiller og arbejder struktureret og leverer resultater som planlagt. Du vil få mulighed for i tæt samarbejde med den øvrige IT-organisation i UM at definere og rammesætte et højt IT-sikkerhedsniveau.

Du vil få en hverdag med stor variation i opgaverne, samt et godt fagligt og kollegialt fællesskab kendetegnet ved en uformel omgangstone, hjælpsomhed og respekt. Vi søger en kollega, der både kan arbejde selvstændigt og ansvarsfuldt samt tænke med også mhp. at bidrage til at forbedre arbejdsgange og udvikle sagsområdet i samarbejde med resten af teamet.

Kompetencer

Du er kendetegnet ved, at du har:

  • En god forståelse af IT-sikkerhedsarkitektur, netværkssikkerhed, monitorering, pen-test, firewall, IDS/IPS, sårbarhedsstyring samt erfaring med at omsætte disse til rådgivning og kravstillelse,
  • Erfaring som IT-løsningsarkitekt inden for IT-sikkerhed,
  • Erfaring i samarbejde med tredjepartsleverandører og gerne med Statens IT,
  • Teknisk og sikkerhedsfaglig uddannelse og/eller relevant erhvervserfaring,
  • Du er vant til at arbejde med ISO27001, og du har en CISSP-certificering eller lign. - eller lyst til at tage den.

Du skal have interesse for IT, teknik og sikkerhed og lyst til at indgå i et hold af kolleger med forskellige uddannelsesbaggrunde.

Organisatorisk placering: Udenrigsministeriets IT-kontor, Udenrigsministeriet, Asiatisk Plads 2, København.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst mellem staten og den relevante faglige organisation. Du ansættes uden forflyttelsespligt. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer/uge.

Det er en betingelse for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan opretholde din sikkerhedsgodkendelse i løbet af ansættelsen.

Hjemmearbejde: Udenrigsministeriet giver mulighed for hjemmearbejde, hvor det er foreneligt med løsning af opgaven.

Tiltrædelse: Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Ansøgningsfrist og kontakt

Ansøgningsfristen er mandag d. 18. august 2025. Vi forventer at afholde samtaler i uge 35 eller 36. Du søger under ”Job” på www.um.dk. Du skal indsende en målrettet og motiveret ansøgning på maksimum 1 side og et CV indeholdende oplysninger om uddannelse, tidligere arbejde og øvrige kvalifikationer, niveau for sprogkundskaber, referencer m.v. Vedhæft venligst dit eksamensbevis. Vedhæftning af CV alene betragtes ikke som en ansøgning.

Skulle du have spørgsmål til stillingen, som ikke er besvaret i opslaget eller kan findes på www.um.dk, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Christian Nicolai Støttrup Strange på telefon +45 5177 9756 (efter den 4. august) eller kontorchef Eva Leisner på telefon +45 3071 0945 (efter den 21. juli). Hvis du har spørgsmål til løn og vilkår kan du kontakte HR-konsulent Thomas Hadrup på telefon +45 3392 1008.

Udenrigsministeriet ser mangfoldighed som en styrke og ønsker at beskæftige medarbejdere med forskellig baggrund. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede, uanset personlig baggrund, til at søge en stilling i UM.

Deadline for Applications: August 18, 2025

“While we try our best to keep our information updated, the closing date of the actual job source may be changed by the recruiter without prior notice. With this, please make sure to check the official job link when submitting your application. Thank you.”

Similar Jobs